Jeg Har Valgt En Dårlig Køreskole

Det sker ofte at vi er på Autoskolen.dk, bliver kontaktet af elever som føler sig snydt af køreskolen f.eks. fordi
  • Eleven ikke kan få regelmæssige køretider, så man hver gang skal bruge tid på at huske hvordan det nu var man gjorde.
  • Kørelæreren ikke møder op til køretimerne eller teoriundervisningen.
  • Kørelæreren snakker i telefon i køretimerne eller spiller computerspil (ja det sker).
  • Kørelæreren råber, er sur, er nærgående, taler om sine egne personlige problemer.
  • Det kan være elever der ikke kan bestå deres teoriprøve eller køreprøve og oplever at kørelæreren ikke hjælper dem videre, lærer dem hvad de gør galt eller ikke kan/vil give dem køretimer. Han bestiller bare en ny prøve som du skal betale.

Hvad kan jeg gøre når jeg har valg en dårlig køreskole?

Skift kørelærer eller køreskole

Du kan skifte kørelærer og køreskole – det har du ret til. Men du skal forvente at den nye kørelærer skal bruge tid på at lærer dig de ting, som du ikke har lært hos din gamle kørelærer – de ting som gør at du dumper.

Gå aldrig tilbage til en fuser

Det kan også ske at din gamle kørelærer prøver at forhindre dig i at skifte eller lokker dig til at lade være med at skifte, ved f.eks. at give dig en gratis køretime. Det er nu du skal huske på hvorfor du ville skifte.

Klag over køreskolen / kørelæreren

Du kan også klage over køreskolen. På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du læse hvordan. Hvis undervisningen har været mangelfuld, de gældende regler ikke er blevet fulgt eller lign. kan køreskolen måske blive dømt til at tilbagebetale en del af dine udgifter.

Spørg Autoskolen.dk

Du er velkommen til at skrive til autoskolen.dk  og få et råd.